Værket består af en mur, der er delt op i seks felter i to farver. På murens ene side er der påsat omkring 150 forskellige relieffer i forskellige størrelser og udformninger. De er lavet i støbejern. På den anden side af muren er der bænke, der er en integreret del af skulpturen. Farverne og opdelingen af muren i felter danner et forløb, en fortælling, som relieffragmenterne er en del af. Murens dele er kantede, har indhak og hver del har et kantet hul i muren.
Bjørn Nørgaards tale til indvielsen, 18. maj 2017
Nu erkender jeg stykkevis
I forbindelse med udførelsen af det indre rum i rustfrit stål til kapellet Riv dette Tempel ned ved Ikast kirke, viste det sig nødvendigt grundet reliefformens kompleksitet, at fremstille matricer af en del af motiverne i støbejern.
Det vil sige, at de fremstår som selvstændige reliefstumper, støbt ud fra min originale modellering, og som sådan ca. 150 større eller mindre kunstværker. Samlet fremstår de som fragmenter af en helhed, helheden ses ved kapellet ved Ikast Kirke.
At samle dem i et mur-forløb, ville derfor både være at fortælle denne historie og samtidig vil det fremstå som et selvstændigt værk, hvor figurer, portrætter og andre elementer opleves som selvstændige kunstneriske udtryk. Murforløbet danner da en frise, dvs. et billedforløb der fortæller en historie.
Det er en historie om, hvorledes vi i dagligdagen oplever livet stykkevis, vi handler ind, vi er i skole, vi cykler, vi kommer hjem osv., men af og til er det vigtigt, at vi sætter os ned og ser vores liv i en større sammenhæng. Som Paulus siger det i første korintherbrev kapitel 13 vers 9-13 “Her om hele livets gåde”.
Billedmæssigt oplever vi i muren relieffet i stykkevis, mens i kapellet erkender hele sammenhængen. I principskitsen er muren delt i 6 felter i to farver, for at skabe et visuelt rytmisk forløb “kapitler” i billedfortællingen. Muren står nord-syd i længderetningen, reliefsiden mod øst, morgen sol når de møder i skole, vest siden med bænke, så eleverne kan nyde eftermiddagssolen.
Det kunne være fint om reliefferne (støbejernsmatricerne) på denne måde kunne blive en del af kunsten i Ikast, her hører de faktisk hjemme.
