- Manresa-aktionen torsdag d. 15. december 1966 fandt sted i Galleri Schmela Düsseldorf. Joseph Beuys havde inviteret Henning Christiansen og mig til at være en del af aktionen. Titlen var en identifikation med Ignazio di Loyola, en ridder og kriger som efter at have overlevet svære sår er på pilgrimsrejse til Jerusalem. Ignazio gør ophold i Manresa, får her en åbenbaring gennem bøn og meditation, en indsigt som han senere udbreder gennem åndelig skoling, oplysning og praktisk læring. Til det formål grundlægger han Jesuitterordenen. Beuys' Manresa-aktion arbejder med Element 1 og Element 2, men hvor er Element 3?
- 1994 blev Henning Christiansen og jeg af Pilar Parcerisas inviteret til Manresa for at diskutere Beuys og Loyola i aktionen Manresa Hauptbahnhof (Manresa, Central Station). I aktionens forløb over en lang dag opbygger vi det parallelle mønster "Beuys Loyola" fra ankomst til Manresa til åbenbaring og indsigt, med efterfølgende samtale om den åndelige energi, der er udgået fra de to personer.
- I 2019 i Køln opfører Henning Christiansen 3. Manresa
- For at fejre Beuys' 100 års-dagen i 2021 inviterer Pilar nok engang til at udføre en aktion i Manresa i 2021. Her blev det grundet Covid-19 et "aktionsforedrag".
- Men Pilar Parcerisas insisterede på, at jeg, sammen med Christophe Charles som også deltog i 1994, skulle udføre en større aktion. Aktionsforedraget i Manresa 2022, har vi kaldt Wo ist Element 3? - den ubekendte i ligningen, også kaldet den åndelige, æstetiske dimension, som ifølge Beuys skulle være det der skabte fremtiden. Det der i 60’erne betød at livet/praktik, kunsten/æstetik og politik/etik opfattedes som en helhed, men at det styrende princip, var mennesket som et organisk åndeligt væsen. Her var Beuys optaget af Rudolf Steiners antroposofi. 2022 var samtidigt 400-året for Loyolas helgenkåring.
Aktionsforløb
Aktionen startede i Santuari de la Cora Caputines et nonnekloster. I klosterhaven demonstreres Element 1 første transformation af korset, Beuys arbejder i Manresa aktionen med det delte kors. Korset opfattes oftest som symbol på død og lidelse, men korsets transformation er her billedet på det materielle og det immaterielle. det ra - tionelle og det irrationelle, det jordiske og det åndelige, diskussionen er ikke død og lidelse men Element 3 der skal forene kunsten og livet som den kraft der former en fremtid som bygger på den enkeltes skabende muligheder. Mens unge kvinder klædt i hvidt planter frugttræer, mens de nynner over: "Hier spricht Fluxus-Fluxus …" sømmer jeg en fisk på en træstamme med en halv korsarm, det rejses i haven, der hældes honning over stammen, på en sten males "Element 1". Lammet er med os.
Fra Klosterhaven går vi til klostergår - den, med en brønd og stenkors i mid - ten. Her rejses et halvt jernkors der bæres rundt om stenkorset 3 gange derefter lægges det på et filttæppe og dækkes med fedt og pakkes ind i filt, et brød lægges ved, derefter males "Element 2" på en sten. Det røde kvinde kor messer "Hier spricht Fluxus-Fluxus …". Lammet er med os .
Derfra går vi ind i Klosterkirken. Et forgyldt kors med en halv arm i begge ender ligger på gulvet, et langt bord midt i kirken dækkes med gips, korset rejses og anbringes diagonalt over det hvide gipsbord, lægges på en sten i den ene ende, blod fra et lam smøres på korset, roser anbringes i enden med stenen. På stenen skrives "Wo ist Element 3". Koret består nu af de hvide unge kvinder, de røde kvinder og de sorte kvinder, koret synger trestemmigt "Hier spricht Fluxus-Fluxus …"Christophe Charles fremfører orgelmusik. Lammet er med os.
Der dannes en procession uden for kirken med to bannere, eet rødt, hvidt, sort det andet gult og blåt, jeg bærer Eurasienstab viklet ind i stof og et bur med 3 duer en sort, en rød, en hvid mens processionen bevæger sig op til Pont Vell. Lammet er med os. På toppen af Pont Vell, stoffet på Eurasienstab antændes den kastes i floden, en rød, sort og hvid due slippes løs. Lammet er med os.
Foran kirkens indgangsparti bygger jeg som foran alteret i 1994 et podie af ler hvorpå der anbringes spejle, på hver side af kirkens indgangsparti står de røde, hvide og sortklædte kvinder, Egon Charles spiller orgel. Lammet er med os. Jeg går ind i kirken og kommer nøgen ud med Beuys hare fra den Sibiriske Symphonie, jeg går med haren 3 gange rundt om ler og spejlpodiet, jeg lægger haren ved siden af podiet og knuser spejlene, lægger mig nøgen på maven på spejlene ved siden af haren i 15 minutter, rejser mig lægger haren på spejlene og spreder salt på, går ind i kirken. Kommer igen klædt i mit tøj ud og der serveres brød og fisk og vi samtaler, derefter gik de hver til sit. Lammet fulgte os hele vejen.
Tekst: Bjørn Nørgaard
