Tekst Bjørn Nørgaard
Jeg mødte Lars Kann Rasmusssen første gang for en del år siden, da han og Professor Poul Henrik Damgaard på Niels Bohr instituttet på Blegdamsvej opfordrede mig til at blive medlem af NBIA’s advisory board.
Det har for mig nu været en række meget givende år i mødet med en lang række fysikere og dermed mødet mellem den kunstneriske og den eksakte erkendelse, men fælles for begge kunsten og videnskaben er intuition udgangspunktet.
Efter at Lars Kann Rasmussen var trådt ud af Advisory Board, fik jeg en forespørgelse, om jeg ville udføre et skulpturelt astronomisk anlæg hvor man kunne aflæse analemma fænomenet.
Det anede jeg ikke hvad var, men med hjælp fra astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Uffe Gråe fik jeg styr på dette fænomen. Efter megen søgen måtte jeg konstatere at ingen havde tidligere udført et sådant anlæg.
Med hjælp fra Uffe Gråe, en yngre astrofysiker Aaron Schneider, landskabsarkitekt Carl Johan Skibsted, en landmåler og assistent Henrik Keil lykkedes det at udføre et forslag til et analemma anlæg. Da det er solens gang over et år i forhold til jordens rotation og hældning, var det ikke en ukompliceret struktur.
Motivet er mikroskopiske Diatoms kiselalger og cyclops, der primært lever af solens lys.
Ikke realiseret