Gipsmodel, 52,2 x 69,5 x 19,8 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 52,2 x 69,5 x 19,8 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 52,2 x 69,5 x 19,8 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 52,2 x 69,5 x 19,8 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 31,5 x 34,5 x 5 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 25,5 x 25,5 x 5,2 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 27,7 x 28,5 x 5,2 cm. Foto: Stine Heger
Gipsmodel, 29,4 x 27,5 x 5 cm. Foto: Stine Heger
Visualisering i farver
Skitse
Skitse
Skitse

Udkast til indgangsportal ved Den Gamle By i Aarhus

Kunst i det fælles rum /

Port og Portal kommer af latin Porta som betyder  Passage. Porte er fransk og betyder dør og Port på engelsk betyder havn, altså indgang til noget.

De fleste danskere kender de portaler man opfører, når nogen har jubilæum, sølvbryllup eller guldbryllup.

I løbet af  middelalderen og op gennem  enevælden bliver opførelser af festportaler ved Kgl. begivenheder en særlig disciplin for kunstnere, så da Thomas Block Ravn henvendte sig om et forslag til Festportal til Den Gamle By, var det at genoptage en gammel billedhugger disciplin igen og føre den ind i en nutid, hvor de fleste kender udtrykket fra den digitale verden.

Hovedgrebet er en facade mod Eugen Warmings vej med allegoriske, fortællende elementer, og en facade mod Den Gamle By i poleret rustfrit stål.

Når man ankommer til Den Gamle By mødes man da af tre skulpturelle udtryk:

1. Søjlen til højre er et babelstårn i relief, det henter motiver fra middelalderen frem til og med reformation og renæssance, det fremstiller menneskefigurer i forskellige situationer gennem perioden.

2. Overliggeren er et stort ornament, som slynger sig fra barok og enevælde over oplysningstid og klassicisme, så revolution og romantik til national romantik, industri og borgerskabet i 1800 tallet, det består af allegorier, menneskefigurer og ornamentik.

3. Søjlen til venstre det moderne, 1900 tallet, den nære fortid, den svære fortid, som endnu ikke helt er blevet historie. Selv blev jeg født lige før midten af det moderne årh. 1947, lige efter en af de store katastrofer i århundredet, men gennem forældre og bedsteforældre har jeg kendt øjenvidner, personligt fra hele århundredet, så det er endnu ikke historie i objektiv forstand alene. Historien om modernismen er endnu ikke bleven voksen, derfor dette store barn, på barnet er indgraveret en huskeseddel hvor udvalgte begivenheder, personer o.a. kan skrives.

Når man forlader Den Gamle By møder man portalen i poleret rustfrit stål, således at historien spejler sig i nutiden.

Ikke realiseret

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers