Foto: Stine Heger
Foto: Stine Heger
Kroppen på alderdommen er lavet i støbejern der ruster. Foto: Stine Heger
Kroppen på voksenlivet manddom/kvindedom er lavet i patineret bronze. Foto: Stine Heger
Kroppen på ungdommen er lavet i nysølv. Foto: Stine Heger
Kroppen på barndom er lavet i poleret rustfri stål. Foto: Stine Heger
Foto: Stine Heger

Tumlinger på livets vej

Kunst i det fælles rum /

For 4 år siden, cirka, fik jeg den fornøjelse at blive en del af Brug Livet fonden, som hvert år har det privilegium at pege på gode ideer til støtte.

Jeg kendte intet til PFA før dette og da formand Svend Askær og Adm. Direktør Henrik Heideby på et lille møde luftede ideen om en skulptur ved denne bygning var det en udfordring.

Huset var en udfordring, begrebet pension en udfordring (hvordan maler man en socialreform), og stedets beliggenhed en udfordring. Hjørnet var først opgaven, men så kom brandvæsnet, så placeringen her er et samarbejde med Københavns Brandmyndigheder.

På hjørnet holder man stille, lyskryds, én stor figur, her passerer man så figuren, det skulle være en passage, en gentagelse.

Pension ligger ikke forrest i mine hjerneklapper, men er et væsentligt element i vores velfærdssamfund, Livet skal leves så længe vi har det, og det skal kunne leves med værdighed, meningsfuld og med kærlighed.

Tak også til PFA fordi i med dette eksempel viser at virksomheder som jeres også kan give kunsten rum, jeg ved at pensionsselskaber er underlagt mange bestemmelser, rimeligt nok det er andres opsparing, men da i samlet fylder meget i det financielle landskab, burde man politisk give plads for investeringer i kunst og videnskab, selv promiller kunne gøre stor gavn, især i disse tider hvor den politiske prioritering ligger helt andre steder.

Livet starter som bekendt før vi er her, og så tumler vi os igennem det fra Barndom, ungdom, til Manddom/kvinddom og alderdom, derfor disse 4 tumlinger, med hver deres narrehat og arme der rækker ud efter ”guldet”. 

Det har for mit værksted Henrik Keil, Jettie Hansen, Ejvind Jørgensen og Stine Heger været en udfordrende af og til meget udfordrerende men også berigende opgave.

Tak til PFA, til Svend Askær og Henrik Heideby for jeres mange samtaler og bemærkninger og et godt samarbejde om skulpturerne. Tak til de af jeres medarbejdere der kompetent og venligt har hjulpet og samarbejdet undervejs. Tak til Ingeniørfirmaet Eduard Troelsgaard og ingeniør Jeppe Sten Andersen for at beregne det jeg modellerede. Tak til Arkitekt Boldsen og Holm for tegnearbejde, anlæg og visualisering. Tak til Smed Flemming Ekstrøm for montage. Tak til Ingeniør Kang You Teng, billedhuggerværkstedet i Xiamen, bronzesrøberiet,  jernstøberiet og metalværkstedet i Fuijan provinsen, og glasstøberiet i Hubei provinsen. Tak til Bronzestøber Mariani i Pietrasanta for ungdommen. Tak til Stenhugger Flemming Brian Nielsen for sokler. Tak til El-installatør Klingsey og Karl Christian Poulsen og Ligro Lighting og Yossi Manman for lysteknologi. Tak til Brdr. Funder, Peter og Michael for form til ungdommen og modelarbejder. Tak til Condor og Jens Mortensen for fugning. Og så skal det hele sættes op, tak til stilladsfirmaet Preben Larsen Og til sidst ikke mindst tak til Vognmand Karl Thygesen og Palle og Johnny som svingede kranen elegant.

Og tak for at I kom alle sammen.

Tekst: Bjørn Nørgaards tale ved indvielsen, 22. august 2014

Tilblivelsesperiode
2010-2014
Materiale
Granit, støbejern, Alpacca, bronze, rustfrit stål, støbt glas, coated rustfrit stål,forgyldning, lys. Kroppen på voksenlivet (manddom)/kvindedom er i patineret bronze
Mål
650 x 2000 x 250 cm
Placering
PFA’s bygning på Kalkbrænderihavnsgade, København
Opdragsgivere
PFA
Samarbejdspartnere
Jern, rustfrit stål og bronze glas Kangsi Art v/Kang You Tang, forgyldning Fonderia Mariani, Alpacca, stenhugger Flemming Brian Nielsen, sokler Klingsey, lys Brdr. Funder, stukkatør Thygesen kran, montering Troelsgaard, ingeniør og arkitekt Jesper Holm

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers