Skabes i forbindelse med festivalen Sea & Music i Xiamen Bay Park, Kina.
Skulpturen består af 13 stenarter fra hele Kina og tretten klokker. Oppe på toppen sidder en figur, der er både en mand og en kvinde.
Citat Bjørn Nørgaard
En klokke er en fin måde at lave lyd på, og man kan spille på den i fællesskab. En skulptur er normalt stille, men ved hjælp af klokken siger den noget. Den siger ikke noget af sig selv, men når de, der ser på den og går hen til den, kan de få den til at lyde. Så klokken er en måde at gøre skulpturen social på, og en måde, hvorved skulpturen kan henvende sig til det sted, hvor den er.