Ethvert sprog og enhver kultur udvikler syntaxer og begreber der forholder sig til verden og beskriver den særegent i dette sprogs billeddannelser, i Wittgensteins terminologi forstiller verdens sprog derfor selvstændige billeder af verden.
Når man bruger et fremmedsprog, opholder sig i et fremmed land/kultur, møder man ofte begreber/ord, der er svære at oversætte direkte af ovennævnte årsag.
I 1985 fik jeg tildelt et DAAD stipendiat i Berlin, i arbejdet her blev jeg optaget af ordet/begrebet "Fähigkeit", det kan oversættes, men rummer en mangfoldighed, vi ikke direkte har på dansk, og sammen med et andet ord "Vermummte" der kan oversættes mere direkte, men her er brugen af ordet i sig selv mangetydigt.
Disse syntaktiske overvejelser blev i 1987 til to skulpturer, modelleret i værkstedet i Berlin, et femininum Göttin der vielen Fähigkeiten og en maskulinum Vermummte Gestalt.
De blev først modelleret som en hel form, der blev støbt som original model i gips, derefter udført som en "sætning/serie" i flere materialer.
Originalmodellerne i gips står idag på Aarhus Universitetshospital, for et år siden spurgte Ib Hessov, tidligere kirurg nu kunstnerisk konsulent ved hospitalet, min gallerist Susanne Ottesen om jeg kunne udføre Göttin der vielen Fähigkeiten som stor skulptur foran hospitalet.
At gentage en skulptur, som er udført for 35 år siden i en helt anden sammenhæng, kræver en del overvejelser.
Så dukkede Sophia op, Guds visdom, som er femininum, fra før verden blev skabt, det er jo passende foran de moderne "pyramider", hvor vi skal afskaffe døden, da lægesproget er latin (for det meste) skiftede Sophia til det latinske Sapientia.
Jeg tænkte da, at i disse afsjælede hospitalspyramider, hvor liv er reduceret til mekanik og materie, har vi nok brug for Sapientia, Guds visdom i kvindeskikkelse.
Så kunne hun modelleres, og nu står hun skytshelgen Sapientia foran Aarhus Universitetshospital, AUH.
Tekst: Bjørn Nørgaard