Deltager i Det Kongelige Kunstakademis konkurrence om Den lille Guldmedalje og printer over 1000 ark og sætter dem op med knappenåle på endevæggen på Charlottenborg. Det er dog for meget for komiteen, så værket bliver pillet ned.
Fjernelsen af kunstværket bliver begrundet med en skrivelse, underskrevet af syv medlemmer af den faglige bedømmelseskomité, som er identisk med Akademirådet. Begrundelsen lyder: "Ved bedømmelsen af de ti til guldmedaillekonkurrencen indkomne værker har akademirådet desværre fundet, at et af de indleverede arbejder indeholdt påstand om en navngiven persons homoseksualitet".
Bjørn Nørgaard reagerer på censuren ved at samle de farverige løsark og publicerer dem i en bogform, som efterfølgende bliver vist på en lukket udstilling i de Studerendes Råds lokaler i København.