Besøger i foråret 2001 Det Danske Institut i Damaskus for at undersøge de arabiske landes kunst, kultur og historie. Samtidig med besøget i byen aflægger Pave Johannes Paul II et officielt besøg i Syrien og deltager i en pilgrimsrejse, der går i apostlen Paulus’ fodspor, hvilket inspirerer til at skrive samtalebogen I de dage Paven kom til Damaskus (2002) i samarbejde med arkæologen Peder Mortensen og udfører en serie på 14 farve-kobbertryk med samme titel.
De 14 kobbertryk viser mange måneders trykkearbejde, idet hvert enkelt blad er resultatet af samtryk af talrige plader, mange af dem fotografiske overførsler af motiver fra Damaskus. Fælles for hele serien er, at der lagt en sidste stregning ind som overtryk i guld eller sølv.

