Title BN

Materia et Spiritus, Materia et Corpus, Materia et Frictio, Materia et Actio, Materia et Syntaksis, Galleri Susanne Ottesen, København

04.12.2020 – 20.03.2021
Body

Mange af Bjørn Nørgaards værker udspringer af aktioner. Tilbage i 1960'erne fungerer aktionen som metode til at komme udenom værkbegrebet og de klassiske kunstgenrer til fordel for et åbent og ukortlagt handlingsrum. Aktionen bliver udgangspunkt for interaktioner mellem krop og materialer i form af demonstrationer. Det åbner for et intuitivt og konceptuelt nulpunkt, hvor materialerne er tømt for betydninger og blot repræsenterer sig selv. Den kropslige investering får aktionerne til at minde om ritualer. Interaktionen med publikum er generelt nedtonet, og aktøren bevæger sig i sit eget univers. Et af sigterne er at flytte fokus fra aktørens subjektivitet til et objektivt plan, hvor kunstneren kan være en tilstand, ikke en identitet. Aktionerne indeholder desuden konturen af en praksis, som alle og enhver kan gøre efter, og hvor materialernes egenskaber konkret medbestemmer forløb og resultater.

Tekst: Magnus Thorø Clausen

'Materia et Spiritus, Materia et Corpus, Materia et Frictio, Materia et Actio, Materia et Syntaksis', 2020. Foto: Stine Heger
Skulpturelle eksperimenter efter princippet fra 'Sagforhold', 1967. Foto: Stine Heger
'Beowulf', 1994. Foto: Stine Heger
'a/x + w/y = ? ligningen som var et spørgsmål', 2020. Foto: Stine Heger
Installationsfoto. Foto: Stine Heger
Plakater for udstillingen. Foto: Galleri Susanne Ottesen

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers