I kunsten betyder bæredygtighed, at det kunstneriske indhold kan bære fra menneske til menneske, og at det kan bære over tid.

Det betyder, at det er kunstens åndelige værdier, værkets struktur, det nyskabende, det sande og skønne i kunsten, der gør den bæredygtig.

I flæng kunne nævnes kongegravene i Luxor, vores egne kalkmalerier fra middelalderen, Akropolis, Samarkand, det Sixtinske Kapel, Rembrandt, Goya, Picasso, Duchamp, mindelunden i Jægerspris af J. Widewelt, Blågårds plads af Kai Nielsen, Astrid Noack, Asger Jorn osv, osv.......

Det vil sige, at visse kunstværker gennem mange tusinde år både åndeligt og materielt har inspireret og beriget menneskeheden.

Desværre er det lykkedes gennem politisk spin og såkaldt nysprog, at indsnævre diskussionen om bærdygtighed til alene at handle om CO2 besparelser.

Det er politisk dygtigt gjort, så slipper man for den ubehagelige diskussion om vores levevis, vores ensidige satsning på markedgørelse af alt og materiel vækst, det kræver en brug og smid væk mentalitet, hvor det at skabe noget smukt og holdbart, der både æstetisk og teknisk kan leve i flere generationer, nærmest er statsfjendtlig virksomhed.

Selvfølgelig er det vigtigt at slukke lyset, spare på vandet, sortere affaldet, bruge offentlig transport osv.

Men ved kun at tale om globalopvarming og CO2, og bilde os ind, at vi ved  handel med CO2 kvoter og ny teknologi, kan forsætte vores uhæmmede udplyndring af jordens recourser, er vi ofre for en politisk kæmpeløgn.

Den kunstneriske metode er en metode til at gentænke de værdier, vi fremmer i vores samfund, og hvad et menneske er for en eksistens.

Er målet flere fladskærme, større biler, større huse, flere jordomrejser, mere forbrug altså kvantitative materielle mål, eller er det det åndelige, den enkeltes skabende muligheder, medmenneskelige relationer og kærlighed, der skal bære fremtiden.

Skal vi have svinefabrikker eller natur og mennesker og bærdygtigt landbrug.

Skal vi producere og smide væk, som reklamer og moden dikterer, eller producere klassiske smukke brugsting af både høj teknologisk og håndværksmæssig kvalitet, som kan leve i mange år.

Skal vi have porno eller kærlighed, underholdning eller indhold, er vi umættelige forbrugere eller demokratiske borgere.

Bæredygtighed i kunsten er at skabe en åndelig bevægelse mennesker kan glædes ved og inspireres af gennem generationer.

 Et bæredygtigt samfund kan ikke måles og vejes, men sanses og leves.