Læserbrev i Arbejderen om landbrugsreformer, som belaster miljøet på skatteydernes regning

Subtitle
24.02.2016
Body

I 2005 pløjede den Venstre-ledede regering 50000 hektar natur ned, i 2010 liberaliserede den samme regering landbrugslovene, væk med bopælspligt, arealbegrænsning, udenlandsk kapital kan nu opkøbe dansk landbrug. Hjalp det? Nej!

Nu pløjer den samme minister 25000 hektarer natur bort, som naturen kortvarigt fik tilbage.

Dertil kommer en ny liberalisering nu med yderligere mere kvælstof, pesticider, tungmetaller, resistente bakterier til os og natur.

Vil det hjælpe landbruget denne gang? Nej!

Liberaliseringen virker ikke
Trods liberaliseringer, trods tocifrede milliardtilskud gennem årtier, har landbruget stadig en gæld på 370 milliarder, og landmændene slider, men mange vil også i fremtiden skulle forlade deres ejendomme.

At producere mere af noget, der er for meget af, som for naturen og mennesker er ødelæggende, er direkte ubegavet.

Vi behøver at se landbrugets struktur og udvikling i sammenhæng med, hvad vi skal med vort land. Der må skabes en ægte og fremtidssikret landbrugsreform, hvor landbrug, natur, sundhed og mennesker tænkes sammen i en helhed.

V-regeringen forsøger sig med sin enøjede begunstigelsespolitik efter pølsemetoden: at liste skive efter skive af til at mætte det glammende landbrug og de for regeringen forhåbentligt hvilende V-stemmer.

Det vil aldrig blive succesfuldt - hverken for landbruget eller for natur og miljø. Trin for trin bliver naturen og miljøet mere og mere forarmet. Landbrugets fremtid må tænkes i en helhed. Landets udvikling må i en ligelig udvikling også for udviklingen i landdistrikterne bestemmes i en statslig landsplanlægning, der fastlægger rammerne for naturen og miljøet, byer, erhverv og infrastruktur  - og også for landbrugserhvervet. 

Inden for disse rammer må en helhedspræget landbrugsreform udvikles.

Kortsigtet politik
Denne lovgivning er kortsigtet, beregnet på snævre interesser hos storbønderne, i det såkaldte "bæredygtige landbrug", men de unge landmænd, hvorfra fornyelsen skulle komme, lades i stikken. Hektarprisen skal op lige med det vuns, ellers får banker og kreditinstitutter med de 370 milliarder i klemme, røven på komedie.

En "sammenlignende undersøgelse" fortaget af Rambøll under den forrige regering viste, at danske landmænd ikke i nævneværdig grad i forhold til andre EU-bønder er presset af miljøreguleringer. Men danske landmænd er de mest forgældede i EU, rådgivet af Landbrug og Fødevarer, banker og kreditinstitutter. Lad dem betale. Ikke os andre og naturen.

Det viser sig også ved, at nogle landmænd får lov til at forurene mere end efter de gældende regler. Andre landmænd beskæres til gengæld i forureningsmulighederne. Men de beskæringer skal landmændene betales for af samfundet. Og hvorfor det? Såmænd fordi de heldige landmænd gratis af samfundet fik større forureningsmuligheder. Det er dig om mig, der skal betale.

At man så oveni vil indregne de gevinster, som økologi og skovrejsning skulle give miliøet i landbrugets kvælstofsregnskab, viser hvor pervers hele konstruktionen er.

Rettig omhu efterlyses
Der er ingen tvivl om, hvor V-regeringens sorte forslag vil føre hen. Det hele ender med, at vor natur og miljø, kysterne og landskabet og de mindre bysamfund skamferes til ukendelighed. 

Måske vil vi ikke opdage det lige med det samme. Først skal vi gennem vore vandregninger bidrage til den løbende landsindsamling til kompensationer til landbruget, men siden bliver det værre endnu. Tiden er nu inde til for bookingbureauerne at udlodde væddemål om, hvornår vi ikke længere kan drikke vort grundvand.

Men vi hører kun jammer og klage, ingen tak til skatteborgerne for de mange milliarder, vi har støttet landbruget med i årtier. Var det prioriteter, tilhørte jordene det danske folk. 

Der er god grund til at gennemtænke vores miliøreguleringer, der er god grund til at sammentænke fremtiden for både konventionel og økologisk landbrug i samspil med mange virksomheder og beboere i landområderne ind i en ny planlov. Dette hastværk med at tromle snævre interesser igennem er utidigt hastværk.

Det gælder fremtiden. Hvad betyder da et par måneders beregning af alle faktorer? Rettidig omhu ville være passende.

Foto: Henning Bagger / Scanpix

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers