Initiativet til dannelsen af Det Ny Public Serviceråd blev i 2002 taget af den gruppe af interesserede kulturarbejdere, som der redegøres for i andre indlæg her i Hvidbogen. Disse personer fandt så på, at undertegnede skulle være formand.

Når public service er afgørende, er det fordi, det er forudsætningen for den kritiske oplyste borger, der igen er forudsætningen for et levedygtigt demokrati.

Vi befinder os i det såkaldte systemskifte 2001, hvor råd og nævn skulle nedlægges og smagsdommere (fagfolk) skulle smides på porten, altså dem, som kunne mistænkes for kritisk virksomhed over for værdikampen, skulle udrenses. Nu skulle man ikke bare være sin egen lykkes smed, nu skulle enhver selv vide bedst om alt, egentlig det ubeherskede demokrati, enhver ytring fra hvem somhelst var lige god, forudsat  man var for og ikke imod, og det går derefter.

Også det gamle Public Service Råd røg. Dette og som første store sag salget af TV2 til private investorer var vel udgangspunktet i starten for det nye råd.

Ikke at man kommercielt ikke kan skabe ny og indholdsmæssig public service. Det kan man, det findes, se dagbladene herhjemme, store tv-stationer i England, Tyskland, USA etc., men det kræver at indtægterne fra stationernes primære drift (nyheder - public service) er så lønsom, at investorerne ikke har anledning til at blande sig i indholdet.

At der skulle være volumen til et sådant marked i Danmark for en privat højkvalitets TV station fandt vi helt urealistisk, vores scenarium var at TV2 ville blive nedgraderet til TV3 niveau, og det er der rigeligt af.

TV2 s forsøg på en public service radiostation viste tydeligvis dette. Nu må vi se, om ”Radio Møller” med alle statsmillionerne kan gøre dette.

”Lyder som et VVS firma”
Selve public service begrebet var et punkt, det var afgørende at få en levende diskussion om. Som vittig hund sagde: ” Det lyder som et VVS firma. ”. Hvordan har begrebet udviklet sig historisk, hvordan ser det ud nu, og hvorledes kan begrebet ses udvikle sig, ligeledes den nødvendige sammenhæng mellem ytringsfrihed, oplysning om de faktiske forhold og engageret kritisk virksomhed.

I de 10 år Det ny Public Serviceråd  har eksisteret, er vores værste anelser om medieverdenens udvikling kun overgået af virkelighede:  Putins Rusland, Berlusconis mediediktatur i Italien, krydret med sexisme og prostitution og bunga bunga fester, Murdochs gennemkorrupte medieimperium, der træder enhver journalistisk anstændighed under fode, og svage følgagtige politikere der sælger demokratiet for magten. I  pressens tidligere forbillede USA er FOX News en problematisk hindring for en fornuftig dialog om, hvorledes denne store nation løfter sig ud af moradset, og flere og flere journalister chikaneres eller myrdes overalt på kloden.

Vi må derfor konstatere at ligeså afgørende en fri, åben og kritisk presse er for et demokratisk samfund, ligeså ødelæggende er en korrupt, opportunistisk, manipulerende presse.

Ytringsfrihed med mange ansigter

Rådets forslag om etablering af et uafhængigt organ sammensat af fagligt kompetente personer, repræsenterende samfundet bredt, som kritisk kan overvåge pressens etik og sandruelighed, er derfor helt afgørende.

I et frit åbent moderne liberalt demokrati er kritik på et sagligt oplyst grundlag selve livets salt.

Gennem 10 år har rådet på frivillig basis med assistance fra DJBFA og i samarbejde med lytter-seer organisationerne, med en minimal økonomi holdt denne diskussion levende. Vi deler gerne æren med Lasse Jensens ”Mennesker og Medier”, et af P1´ s få programmer man stadig hører med udbytte og fornøjelse.

I dette årti har ytringsfrihedsbegrebet sandelig fået mange ansigter. Ved en af vores første høringer i Landstingssalen på Christiansborg introduceredes begrebet kommerciel ytringsfrihed, altså en grundlovs sikret ret til at tjene penge på ytringsfrihed ?

Vores Muhammed -tegninger gav anledning til en vigtig diskussion, der desværre blev til dem og os, men samtidigt lærte os, at kræfter der elsker vores teknologi, hader vores frihedsrettigheder, og at der stadig er personer, der trues på livet for at udtrykke sig frit, bl.a. Salman Rushdie og Kurt Westergård har måttet betale en høj pris herfor.

Beklageligvis blev ytringsfrihedsbegrebet argumenteret som retten til at håne og spotte andre. Selvfølgelig kan man dét indenfor lovens rammer, men om det er dér, det store slag skal slås, er en del af diskussionen.

Magten og mindretallet
Så har forskellige ministre, når de ikke ville svare på dette eller hint, fremhævet deres ytringsfrihed. Nu er det implicit, at magten kan sige hvad den vil, og samfundets ytringsfrihed måles på om magten frit lader mindretallet tale.

Pressefrihed og ytringsfrihed har på den ene side fået helt nye platforme med netmedierne, twitter, mobil telefoner etc. Sidst set under det såkaldte arabiske forår.

På den anden side er den stærkt presset af totalitære regimer, dogmatiske religiøse bevægelser, ligesom multinationale mediekoncerner kan forvride og fordreje virkeligheden. Store virksomheder kan lukke munden på kritiske forskere gennem dyre og langtrukne retssager, og endelig er manipulerende politisk spin og systematisk ”hatespeech”, et stadigt større demokratisk problem.

Stort behov for et forum
I de 10 år har en lang række eksperter og politikere fra hele spektret rundt beredvilligt stillet op til høringer og debatter arrangeret af rådet, ofte i samarbejde med lytter-seer organisationerne. Tak til jer alle, oplægsholdere, paneldeltagere og publikum - uden jeres medvirken kunne diskussionen om medierne og public service ikke holdes levende.

Disse mange aktiviteter, som bliver dokumenteret i dette skrift, og opbakningen hertil gør det for os krystalklart, at der er et stort og bredt behov for et sådant forum, hvor man udenfor sine daglige cirkler åbent kan diskutere disse for demokratiet så vigtige spørgsmål, og at det deraf logisk følger, at der må være et organ, der kan varetage og organisere denne diskussion.

Om Det ny Public Serviceråd kun har kunnet levere nålestik er muligt, men et hvepsestik på rette tid og sted, kan have stor virkning.

Ironisk nok har vores første store sag, at TV2 ikke må blive solgt, ikke været vores fortjeneste, men er forhindret af de selv samme kommercielle kræfter, der ønsker salget. Ved brug af deres ubegrænsede midler, kan de fremture med juridiske spidsfindigheder i en uendelighed, i sig selv et problem, men fra os tak !

Alt har en tid, og med denne hvidbog takker rådet gerne af efter 10 år. I den tid er medie-verdenens kompleksitet blevet stadig større. Den globale realitet vi lever i, udfordrer vores frihedsværdier mere end nogensinde - der behøves et større, stærkere, bredere funderet Public Serviceråd.

Opgaven er hermed givet videre til statsminister Helle Thorning Schmidt, kulturminister Uffe Elbæk, regering og Folketing.
_ _ _ _

Udgivet i forbindelse med Det Ny Public Serviceråd 10-års jubilæumskonference på Christiansborg.