Nyt portparti til Christianskirken, Fredericia

Tilføjelse af billedelementer, der kan ”fuldende” den fortælling, der er i alterpartiet, som blev indviet i 2007

Baggrund for projektet
I 2007 indviede vi et nyt alterparti i Christianskirken i Fredericia under den samlede titel: Du skal elske din fjende med afsæt i Bjergprædiken Matt. K.5 V.44 og Luk. K. 6 V.27.

Alterpartiet består af 3 elementer:

  1. Det store glasparti, der er en typologisk tolkning af de to testamenter og dermed Den Gamle Pagt og Den Nye Pagt.
  2. Et forgyldt bronzerelief som alterbillede, der fremstiller Den Sidste Nadver, hvor Jesus tager afsked med disciplene.
  3. To lysestager støbt i sølv, der fremstiller scenen før Nadveren, hvor Jesus vasker disciplenes fødder og scenen efter Nadveren – Jesus i Getsemane Have. 

Under arbejdet med alterpartiet havde kirken flere idéer vedrørende nogle billedelementer på pulpituret over for alterpartiet, men kunstneren var ikke overbevist; der skulle ikke flere billeder ind i kirkerummet.

Anledning til projektet
Kirken har længe haft et ønske om at forbedre og tydeliggøre indgangen til kirken og ved efterfølgende besøg i kirken, har vi gennem årene været inde på, om der kunne tilføres billedelementer, der kunne ”fuldende” den fortælling, der er i alterpartiet. 

Udgangspunktet for projektet 
Siden oldkirken og gennem kirkefædrene, den Øst- og Vestromerske kirke, munkene, reformationen, ikonoklasmen, filosoffer, kunstnere etc. har biblens tekster været tolket og fremstillet i utallige sammenhænge; hos os selv kunne nævnes Kierkegaard, Grundtvig, Høffding, Kaj Munk, Løgstrup, Sløk, Villy Sørensen, Eckersberg, Joachim Skovgaard, Thorvaldsen, Aksel Jørgensen, Sven Havsteen Mikkelsen, Sven Wiig Hansen, Robert Jacobsen samt en række kunstnere i dag. I sin bog ”Kristendommens retorik” giver Erik A. Nielsen en – om ikke enkel og nem så dog begrebsmæssigt overskuelig oversigt over læsningen af de kristne tekster og billeder.

Her beskriver han de fire tekstforståelser;
• Den bogstavelige/historiske
• Den typologiske/allegoriske
• Den moralske/tropologiske
• Den eskatologiske/anagogiske.

Det eksisterende alterparti kan naturligvis læses på alle fire måder, men tager i motivet afsæt i det historiske og det typologiske. Det nye dørparti tager i sine motivvalg udgangspunkt i det moralske og det eskatologiske, hvor Gud bliver menneske og mennesket ophøjet i det himmelske lys. 

Beskrivelse af projektet 
Arkitekturen i kirken er en enkel 70’er modernisme; arkitektonisk og i materialevalget har arkitekten ved nogle enkle greb rejst tagryggen i en høj spidsvinkel og skudt gavlens midte frem i en trekantet form. Symmetrisk er der tilføjet en mindre bygning af samme karakter, hvorved der fremstår et ”kor” og et våbenhus med sakral karakter. Den nuværende indgang fremstår på trods af dette ret anonym og forskudt til højre side af midten, så symmetrien i arkitekturen ikke udnyttes fuldt ud.

Kirkens menighedsråd og kunstneren har haft en længere dialog om en ny indgang, som har resulteret forslaget til dobbelt symmetrisk indgangsparti i bronze, således at der kan skabes en ”indgang” og en ”udgang” – to dobbeltdøre omkring bygningens midterakse (se bilag m/opstregning).

Den moralske/typologiske og den eskatologiske/anagogiske er i deres natur det, der for et moderne, rationelt, sekulært menneske er de mest besværlige at forholde sig til, men i disse excel-arks-tider og i en ny besværlig global verdensorden eller verdenskaos, er det måske netop derfor de kunstnerisk mest udfordrende og interessante. 

Højre side kaldet ”Indgangen” tager derfor udgangspunkt i motiver, der ”bogstaveligt” kunne kaldes det moralsk/tropologiske.

Der kan biblens tekster støde ind i nutidens verden og i det moderne i særdeleshed. For vores rationelle forståelse af verden kan det være en absurd forestilling, at Gud vælger at blive menneske gennem en jomfrufødsel. Dette er et billede, der kan være svært at tolke ind i vores tid; at dette gudsmenneske så lader sig korsfæste for endegyldigt at vise, at han var menneske, for senere at opstå som Gud er næsten for langt ude. Det forsøger i højre halvdel af den tympanon, der ligger over indgangen og udgangen. På højre sides venstre dørfløj er motiver hentet fra hvor Gud i menneskekød agerer i vores verden frem til den missionsbefaling, hvor han pålægger disciplene at fortsætte hans virke. Dette fortsætter på højre dørfløj med scener fra apostlenes gerninger fra den første menighed til Peter og Paulus i Rom og kirkens udgangspunkt. På akvarellen ses et udkast til motivkreds. Disse vil blive endeligt fastlagt i et videre forløb.

Venstre sides portparti kaldet ”Udgangen” – det eskatologiske/anagogiske er om muligt “umuligere” i det moderne. 

I venstre side af tympanon tages udgangspunkt i Johannes’ Åbenbaring en apokalyptisk vision, som har inspireret kunstnere til alle tider, og her indflettes de senere forestillinger om det nye Jerusalem. Udfordringen er her at billedliggøre det kødeliges endelige undergang på den yderste dag og at alt bliver ånd og lys, så det har/får en mening i vore tider. Venstre dørfløj under venstre halvdel af tympanon fremstiller motiver fra de første mennesker Adam og Evas nedstigning fra det himmelske Paradis til det jordiske liv med Kains død som nederste felt. Højre fløj forneden er den tomme grav og Jesu opstandelse og opstigning med Kristi Himmelfart som
øverste motiv.

Fra højre side af tympanon med korsnedtagelsen fremstår dermed en ikonografisk sammenhæng til venstre portsides nederste felt – den tomme grav.

Efterskrift
Jeg er et rationelt, moderne, sekulært menneske for hvem, tvivlen er et vilkår, og troen et smukt håb, men svært at begribe. Trods den rationelt/materialistisk opfattelse har udviklet sig som alt dominerende i verden, samtidigt med de stadigt dybere og mere ubegribelige videnskabelige beskrivelser og erkendelser af verden, vi opdager og erfarer, er livets mysterium stadigt om ikke mere ubegribeligt end nogen sinde. For mig er udgangspunktet, at som vi har fire tekstforståelser, har vi mindst fire måder at erkende verden på: Den naturvidenskabelige, den kunstneriske, den rationelt sekulære og det religiøse rum. Derfor er det kunstnerisk nu som gennem 2000 år lige vedkommende og fascinerende at forholde sig til biblens fortællinger.